Ingen Binding

Altid Fri Fragt

Pengene-Tilbage-Garanti

Graevejr

D-vitamin – “solskinsvitaminet” til de mange gråvejrsdage

D-vitamin, også kaldet ”solskinsvitaminet” har de fleste efterhånden hørt er et vigtigt vitamin. Vitaminet har fået sit fine navn, fordi den vigtigste kilde til D-vitamin er solen ca. 80% og kosten står for de sidste ca. 20%, hvor især fed fisk, æg, mælkeprodukter, kød og smør er gode kilder. Kosten giver 2-4 mcg, så det er praktisk talt umuligt at spise sig til den anbefalede mængde, hvorfor der i vinterhalvåret meget ofte skal suppleres med D-vitamin tilskud.

Over halvdelen af danskerne har for lav D-vitamin status i vinterhalvåret

I virkeligheden er det lidt misvisende, at kalde D-vitamin for et vitamin. Det kan mere betragtes som et hormon eller hormonlignende stof pga. måden den virker i kroppen. Dannelsen sker i huden ud fra kolesterol. D-vitamin mangel er en generelt udfordring i Danmark, hvor mellem 50-90%* af befolkningen har et for lavt D-vitamin niveau i vinterhalvåret, netop fordi solen den tid på året ikke står højt nok på himlen, og vi i øvrigt er tildækkede, og derfor ikke kan danne tilstrækkeligt meget af den naturlige D3-vitamin. På vores breddegrader er det således kun i sommerhalvåret, at vi kan danne nok D3-vitamin i huden. Dog kræver det blot 15-20 min. ude i solen om dagen, uden at være alt for tildækket.

Hvad hvis jeg bruger solfaktor?

Du bør være opmærksom på, at ved brug af solfaktor 8 og derover, vil din hud ikke i samme omfang være i stand til at omdanne solens stråler til det vigtige D3-vitamin. Du bør naturligvis passe på din hud ifht. solens stråler, og bruge den mængde solcreme som anbefales bl.a. Kræftens Bekæmpelse. Går man tildækket, som fx ældre og indvandrere og er man mørkhudet, er man også i risiko for at mangle D3-vitamin om sommeren.

Visse befolkningsgrupper kan have risiko for mangel på D-vitamin. Det gælder især:

  • Spædbørn
  • Ældre mennesker
  • Veganer & Vegetarer
  • Personer med mørkere hudtoner
  • Personer som er tildækkede
  • Personer, som hovedsageligt inden-døre og ikke får daglig UV-eksponering

Hvorfor er D-vitaminet så vigtigt?

Du hører ofte om D-vitamin i nyhederne, idet ny forskning bliver offentliggjort hele tiden og forbinder den med en bred vifte af sundhedsmæssige fordele.

  • Bidrager til immunsystemet normale funktion
  • Bidrager til vedligeholdelse af normale knogler og tænder
  • Bidrager til normal skjoldbruskkirtelfunktion.
  • Bidrager til normalt kalciumindhold i blodet
  • Bidrager til normal muskelfunktion.
  • Spiller en rolle i celledelingsprocessen

Personer med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, nedsat muskelmasse og -styrke.

D-vitamin er altså et vigtigt vitamin, men dobbelt så meget er (heller ikke i dette tilfælde!) dobbelt så godt. D-vitamin er et fedtopløselig vitamin, hvilket betyder at det optages i kroppen ved hjælp af fedt. Overskydende D-vitamin ophobes i kroppen og fjernes kun langsomt fra systemet. En D-vitamin mængde i kroppen halveres på ca. 3-5 uger. Man bør derfor holde sig til de anbefalede mængder, og ikke bare dosere sig selv med store D-vitamin igennem længere tid.

Men hvor meget skal jeg så tage?

Et normalniveau angives til at være 50 nanomol/liter = nmol/L. Men mange steder anbefales det at skulle hæves til 75 nmol/L. Så har du ex. Fået målt dit D-vitamin niveaus hos lægen til at være 25 nmol/L, så skal man tages det ønskede niveau 50 eller 75 minus det målte niveau. Den dosis skal man så tage dagligt i min. 3 måneder inden en evt. ny måling hos lægen.

Nye officielle anbefalinger

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har ændret deres anbefaling af D-vitamin her i starten af 2021. De anbefaler nu, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april). Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at forældre giver D-vitamin til deres små børn hele året, indtil barnet fylder 4 år, og ikke kun til 2 år som hidtil.

*) Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2012 – Integrating Nutrition and Physical Activity, 5th. edition, Norden

Del dette indlæg

Søg

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev