Uanset om den sidder på et voksent menneske eller et barn, så er næsen et ret undervurderet organ. Når snottet lykkedes med at få overtaget i vores næse, kan konsekvenserne være, at vi ikke kan trække vejret (ordentligt), vi kan ikke lugte (fare) eller smage ret meget. Alt i alt ikke særlig fedt!
Desværre er Snotten en ikke helt sjælden gæst, særligt hos småbørn. Ofte er den i ledskab med en anden velkendt gæst, Hosten, og det ufede makkerpar giver ofte grobund for bekymringer hos forældrene. Faktisk er det ikke unormalt, at et børnehavebarn har 7-10 forkølelser pr år. Så ja, du er i denne sammenhæng helt gennemsnitlig, men lige her gad du god ligge i den lave ende, ikke?
Umodent immunforsar
I 9 ud 10 tilfælde er der dog ingen grund til større bekymring, da der er tale om, at Snotten og Hosten’s besøg er virusbetinget. Derfor går det oftest væk igen af sig selv efter nogle dage. Måske over og besøger bedstevennen, som dit barn legede restaurant med forleden. Der findes op mod 200 forskellige vira, hvoraf de fleste er mest aktive om vinteren. Pga. et endnu ikke moden immunforsvar tager de små børn nemt imod vira. Som et led i deres nysgerrige og udforskende adfærd, får de suttet, rørt og puttet lidt af hvert i munden. Alt sammen ganske sund adfærd for et lille barn, men som samtidigt øger risikoen for at få en lille vira med ombord. Holder snot og hosten ved i mere end 7 dage, og måske også ledsaget af feber, bør man søge egen læge.
Snot i mange farver
Mange tror fejlagtigt, at en grøn og slimet snot er et udtryk for, at den er bakteriel og dermed skal behandles med antibiotika. Men den grønne farve, er fremkommet i kraft af et enzym, som bekæmper infektionen, indeholder jern.
7 råd til at bekæmpe dine børns snotnæser:
- Afhjælp først og fremmest dine børns ubehag og vejrtrækningsproblemer ved at holde deres næser rene/fri for snot. Det lille barn skal have hjælp til at pudse næsen. Skyl evt. med lidt saltvand.
- Hæv hoved enten vha. en pude eller hæv hovedgærdet på sengen.
- Øv og praktiser god hånd-hygiejne med dit barn. Vask hænder ofte.
- Øv og praktiser god ”hoste/nyse etikette”. Lær barnet at hoste væk i albuen eller papir i stedet for i hånden, hvor bakterierne vil sprede sig til alt, hvad barnet efterfølgende rør ved.
- Damp i badeværelset. Skrue op for den varme hane og lav et dampbad i badeværelset.
- En skefuld friskpresset ingefær og honning x 3 om dagen har antiinflammatorisk virkning.
- Drik masser af vand og sørg for at få luftet godt ud indenfor.
Er du i tvivl om dit barns snot og hoste skyldes andet end virus- ex. høfeber eller allergier, søg da altid læge.
70% af immunforsvaret sidder i tarmen
Du kan også forsøge at styrke dit barn eller dit eget immunforsvar, og på den måde undgå forkølelser og snotnæser. Ca. 70 % af immunforsvaret et tilknyttet fordøjelsen. Derfor spiller din tarmflora en central rolle. Sammensætningen og mængden af bakterier i din tarmflora har stor betydning for sundheden og immunforsvarets evne til at beskytte dig. Det påvirker immunforsvaret negativt, hvis vi har for få af de gode tarmbakterier. Det er vi mange, både børn og voksne, der har, viser undersøgelser.
Der er flere ting, der skabe ubalance og ødelægge din tarmflora. Et velkendt ting er antibiotikabehandling, som ikke kan skelne mellem dårlige og gode bakterier, og derfor slår den desværre også rigtig mange af de gode bakterier ihjel. Det er skidt, og vi skal derfor altid have tanke for at få fyldt tarmen op igen med gode bakterier ovenpå en behandling med antibiotika.
Husk fibre, som er næring til mælkesyrebakterierne
Ikke alle spiser nok grønt og får ikke tilstrækkeligt med fibre, som er så vigtige for tarmens funktion, sundhed og balance. Fibrene er næring til de gode bakterier. Så jo flere fibre vi sender ned til dem, jo bedre for din tarmflora. Og jo større chance for et godt og velfungerende immunforsvar. Omvendt så undgå sukker, da sukker er guf for de dårlige bakterier.
D-vitamin er vigtig for dit immunforsvar
Til sidst skal nævnes, også D3 vitamin er afgørende vigtige for dit immunforsvar. Både børn og voksne, kan med fordel tage et tilskud D3 vitamin i vinterhalvåret, hvor vi ikke kan få det naturligt gennem solen. Faktisk er de nye anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, at alle voksne og børn over 4 år tage et tilskud i vinterlavåret -april-okt. Små børn anbefales at få D-vitamin året rundt til de fylder 4 år.
Læs mere om D3 vitamin på bloggen her.