Skal, skal ikke?

Vi kan starte med at spørge; hvad er kosttilskud? Kosttilskud er defineret som tilskud, der ’har til formål at supplere en normal kost’, og som er ’koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning’. Definitionen stammer fra EU’s direktiv om kosttilskud.

Kosttilskud markedsføres på dosisform, enten som kapsler, pastiller, tabletter, piller, pulverbreve, gummies eller de kan være i væskeform.

Multivitamin- og mineraltilskud mest populære

Det kommer næppe som en overraskelse at det i højere grad er kvinder end mænd, der tager kosttilskud. Syv ud af ti danske kvinder tager kosttilskud. Multivitamin- og mineraltilskud udgør langt den største del, og 53% af alle kvinder og ca. 61 % af de 4-10 årige har taget multivitamin- og mineraltilskud indenfor det seneste år.

Hvem anbefales at tage et tilskud?

Faktisk er vi det land i Europa, som spiser flest kosttilskud. Dette på trods af at langt de fleste danskere, ifølge de officielle udmeldinger fra Fødevare- og Sundhedsstyrelsen, får opfyldt deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten er. Myndigheder anbefaler kun visse befolkningsgrupper at tage et tilskud, bl.a. spædbørn, kvinder der planlægger at blive eller er gravide, ældre over 70 år, personer med mørk hud eller tildækkede personer eller af forskellige grunde ikke får ret meget sol eller er meget småtspisende.

Dog har Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen ændret deres anbefaling af D-vitamin her i starten af 2021. De anbefaler nu, at alle voksne og børn fra 4 år tager et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april). Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at forældre giver D-vitamin til deres små børn hele året, indtil barnet fylder 4 år, og ikke kun til 2 år som hidtil.

Sund og varieret kost

Udgangspunktet fra officiel side om ikke at anbefale at supplere med et kosttilskud med mindre vi tilhører ovenstående grupper i befolkningen, er at man vurderer at de fleste danskere får en sund og varieret kost. Hvordan ved jeg om min kost er ”sund og varieret”?

Du kan følge De officielle Kostråd er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger Ved at følge de 10 kostråd vil kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer blive dækket. De officielle Kostråd er:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

• Spis frugt og mange grøntsager

• Spis mere fisk

• Vælg fuldkorn

• Vælg magert kød og kødprodukter

• Vælg magre mejeriprodukter

• Spis mindre mættet fedt

• Spis mad med mindre salt

• Spis mindre sukker

• Drik vand

Sund fornuft

Alligevel kan det være almindelig sund fornuft, når mange af os vælger at snuppe lidt vitaminer, fiskeolie eller andet godt som supplement til vores kost. For der kan være perioder og tidspunkter i livet, hvor det kan være svært at få de alle eller enkelte næringsstoffer og byggesten, som kroppen har brug for og i rette mængder.

1/3 tager ikke sine kosttilskud regelmæssigt

Selvom vi ivrigt køber ind af diverse multivitaminer- og mineraler, afslører en opgørelse fra DTU Fødevareintituttet også,at 1/3 af os glemmer at tage dem regelmæssigt. Intentionen er altså god nok, men den daglige multivitamin er ikke lige top-of-mind for mange af os. Den primære årsag er, at vi jo ikke mærker en umiddelbar konsekvens af ikke at tage den. Lack of urgency! Selv når konsekvenserne kan være store, som f.eks. P-pillen, så glemmer 22% pillen en eller flere gange om måneden! Sådan er vi mennesker indrettet – dette eksempel blot for at understrege, hvor svært det være for os at implementere en ny vane, som ikke giver os en ”her-og-nu” effekt eller vi blot er glemsomme og travle mennesker, der lever i nuet.

Så vi må ofte gøre brug af div. greb, for at huske os selv på de gode tilskud, vi har indkøbt. Det kan være alt fra doseringsæsker, alarmer der ringer, placering strategiske steder som ved siden af tandbørsten mv. Børnevitaminer er ofte tilsat sødemidler i form af sukker for at børn, der endnu ikke kan sluge en tablet, kan lide dem. Hvad gør du for at huske dine vitminer?

Jamen, går det ikke meget godt for vores sundhed?

Vi kan sjældent mærke det på helbredet på den korte bane. Men på den lidt længere bane, kan det konsekvenser for vores sundhed, hvis kroppen har været i mangel på nogle af de vigtigste næringsstoffer. Der er også andre faktorer end kosten, som påvirker vores samlede sundhed. Det er jo i sig selv ikke godt at sidde stille, og spise 600 gr. grønt om dagen!

En rapport over Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil – fra 2017, hvor flere end 180.000 danskere har svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel, kaster er lys over, danskernes sundhed og hvordan vi egentlig går rundt og har det. Og jo, vores middellevetid vokser, så vi bliver ældre og børn, der bliver født i dag kan forvente at kunne fejre 100 års fødselsdag. Men ikke alle tal er lige opløftende – se selv med her:

15,9 % af den voksne befolkning har et usundt kostmønster – (kendetegnet ved et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt).

92,5 % mænd og 87,3 % kvinder lever ikke op til anbefalingen for indtag af 600 gr. frugt og grøntsager om dagen. (Indtag er juice er ikke medregnet).

35,6 % af danskerne har én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer. Allergi (21,9 %), slidgigt (20,9 %) og forhøjet blodtryk (18,9 %) er de hyppigst forekommende enkeltsygdomme.

41,8 % af den voksne befolkning har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage.

I andelen, der inden for de seneste 14 dage, har været meget generet af:

• smerter eller ubehag

• søvnbesvær, søvnproblemer

• at være nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig

ses der en stigning i perioden (2010-2017) inden for ALLE former.

51,0 % af den voksne befolkning moderat eller svært overvægtige (BMI≥25), og hver sjette (16,8 %) er svært overvægtig (BMI≥30).

28,8 % af den voksne befolkning ikke opfylder WHO’s minimums-anbefaling for fysisk aktivitet.

23,8 % blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år har dårligt mentalt helbred.

29,0 % af kvinder har et højt stressniveau.

16,9 % af den voksne befolkning ryger daglig.

17,6 % af den voksne befolkning Sundhedsstyrelsens overskrider lavrisikogrænsen for alkohol i løbet af en typisk uge.

Hvad kan vi så konkludere?

Data og konklusioner fra div. rapporter viser, at selvom vi er verdens gladeste folkefærd (eller nu kun 2. gladeste!), så har vores folkesundhed det faktisk ikke helt så godt på alle punkter, når vi kigger det efter i sømmene.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi forsøger at tage ansvar for vores egen og families overskud og sundhed. Det kan man gøre på mange måder – kosten og de byggesten vi indtager, er en del af det.

Kilder:

* ”Danskernes Sundhed” – Den Nationale Sundhedsprofil 2017

* ”Danskernes forbrug af kosttilskud” – DTU Fødevareinstituttet